Beskæftigelsesministerens har fra sit hjørnekontor direkte udsigt til Christiansborg og sine ministerkollegaer, der alle bærer på et tungt medansvar for den store ledighed i Danmark. Et tungt ansvar og alligevel ser vi en undervisningsminister, der nu vil afskaffe skolepraktikken for 8 erhvervsuddannelser og samtidig videreføre adgangsbegrænsning på yderligere ni erhvervsuddannelser. Uddannelsesgarantien er væk og de unge svigtes. Den 1. januar kan 500 unge stå uden hverken læreplads eller skolepraktik. Det vil især ramme de svageste unge, men især de tosprogede. Tal fra Integrationsministeriet viser at unge nydanskere står svagere på arbejdsmarkedet end etniske danskere: 88 procent af studerende på landets erhvervsuddannelser får en ordinær praktikplads, men det kun 63 procent af nydanskerne. Udsigten for dem er nu ingen uddannelse og ingen mulighed for at finde et arbejde.
Praktik-ambassadører
Beskæftigelsesministeren løsning er genindførelse af mesterlæren, der vil kræve en praktik-ansvarlighed fra virksomhederne, vi endnu ikke har set. Alene i Århus står mere end 750 unge med udsigt til en manglende praktikplads. Den udsigt havde man allerede sidste år, hvor Århus Kommune og Arbejdsmarkedsrådet tog initiativ til ”Praktikpladskampagne 2003” og TV Danmark Østjylland viste 8 gange, i uge 25, udsendelsen ”Skab selv morgendagens medarbejder”. Senere bliver den vist på landsplan. I 2003 udnævnte man 45 praktik-ambassadører af virksomhedsledere og organisationsrepræsentanter, men udsigten til en praktikplads er stadig lige så trist, som en vejrudsigt for den danske sommer.
Ældrebyrden vokser
En katastrofal udsigt for velfærdssamfundet, der i de næste 50 år forventer et fald på 14 % i andelen af erhvervsaktive (25-64 år) og andelen af ældre (over 65 år) forventes at stige med 56 pct. I Århus Amt er det hele 68 %. Store ældreårgange skal forsørges af små generationer af unge. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen kalder det: ”der bliver mangel på arbejdskraft, ”ældrebyrden” vokser, og vores velfærdssamfund er under pres” (Skagen konferencen om Rummelighed, 5.-6. september 2002. Først de unge og nu blegner så det grå guld.
Forkert tal på dåbsattesten
Arbejdsgivere, regering, velfærdskommission og Det Økonomiske Råd efterlyser øget udbud af arbejdskraft og vil hæve tilbagetrækningsalderen og fjerne efterlønnen. En efterløn som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) påstår medfører, at de ældre ikke ønsker at arbejde og at andelen af aktivt jobsøgende er lavere blandt ældre end blandt andre grupper af ledige. Uanstændigt og hyklerisk, når undersøgelser viser, at hele 40 procent af de 60-årige efterlønnere kommer fra ledighed. Risikoen for langtidsledighed stiger med alderen. De ældre har tre gange større risiko for at ende i langtidsledighed. En fyreseddel til et menneske i slutningen af fyrrerne kan meget let betyde et farvel til arbejdsmarkedet. Risikoen for at hænge fast i langtidsledighed stiger med op til 50 procent, hver gang de midaldrende fylder år og hver tredje langtidsledig er over 55 år. 20.000 ældre har været på dagpenge i så lang tid, at de er endt som langtidsledige. De ældre fastlåses i ledighed og der er dømt ringe job-sigtbarhed for de 50 til 66 årige. I Århus kommune er ledigheden for de 50 til 66 årige steget fra 7,3 i marts 2003 til 8,3 % i marts 2004. På landsplan er den ”kun”
7,4 %. Det er da ikke så mærkeligt, der nu er så stor tilgang til efterlønnen. Der er jo ikke andre steder at gå hen. Arbejdet er der ikke og det udelukkende, fordi CPR-nummeret viser et ”forkert” tal.
Forskellig udsigt
Fra sit hjørnekontor med udsigt til sine ministerkammerater, siger beskæftigelsesministeren: ”det fleksible arbejdsmarked skaber hele tiden nye jobåbninger. Der er gode chancer for at få et job igen, hvis man er ledig og for at skifte til et bedre lønnet job, hvis man er lavtlønnet” (pressemeddelelse 16.6). Samme udsigt har hverken jeg, den ældre ledige, de tosprogede eller den svage unge. Så langt øjet rækker ser vi kun spildte ressourcer.
|
